3. januar 1940: Danske børns rustningsvilje langt større end forældrenes!

Den danske forsvar mangler materiel, men de danske børneværelser er rustet til tænderne. Interessen for krigslegetøj i julen har været så stor, at mange butikker er løbet tør

Den danske forsvar mangler materiel, men de danske børneværelser er rustet til tænderne. Interessen for krigslegetøj i julen har været så stor, at mange butikker er løbet tør

Det danske forsvar mangler materiel, men i de danske hjem er man rustet til tænderne! Fra alle legetøjsbutikker lyder det samstemmende, at den helt store salgssucces i julen har været tinsoldater og alle slags krigslegetøj såsom modelfly, legetøjstanks mv. En butiksindehaver forklarer til avisen Politiken, at man allerede i efterårsferien 1939 solgte hele det lager af krigslegetøj, man egentlig havde købt ind til julen, og at man derfor måtte bestille nyt. Men også det nye parti er totalt udsolgt her i julen, hvor der særligt har været efterspørgsel efter modeller af moderne krigsudstyr. Butiksindehaveren understreger, at krigslegetøjet er placeret bagest i butikken, og at man altid foreslår kunder at købe noget andet i stedet, men alligevel har interessen været så stor.

Meget tyder således på, at de danske hjem er villige til at ofre meget større summer på oprustningen i børneværelserne end på oprustningen af de danske militær. De fleste tinsoldater importeres i øvrigt fra Tyskland, hvor de nu ikke mere kan fås i tyske butikker, men udelukkende produceres til eksport.



Kategorier:Øvrigt nyt

Tags: , ,

Skriv en kommentar