Den franske general Gamelin vil have stoppet transporten af jernmalm til Tyskland. Malmen fragtes fra svenske mineområder i Kiruna til havnene i Narvik og Lulelå, hvorfra det sejles til Tyskland. Stopper Norge og Sverige ikke selv eksporten skal man landsætte allierede tropper i Nordnorge. Fra Wikimedia Commons.
Freden mellem Sovjetunionen og Finland får i dag den franske hærs øverstkommanderende, Gamelin, til at komme med et nyt udspil til en allierede operation i Norden. Tidligere har en hjælpeaktion til Finland været påskuddet for, at de allierede kunne sætte sig på strategiske punkter i Norge og Sverige. Herved skulle man sætte en stopper for de svenske jernmalmsleverancer, som er vigtige for den tyske krigsindustri. Vinterkrigens afslutning har imidlertid gjort det sværere for de allierede at retfærdiggøre en landgang i Norden, men i Frankrig er man ikke i tvivl: Malmtransporterne skal stoppes.
Derfor foreslår general Gamelin, at leverancer af visse varer, eksempelvis jernmalm, skal anses for krigsbistand, som vil medføre repressalier. Dette vil forhåbentligt skræmme Norge og Sverige til at stoppe malmtransporten til Tyskland, og sker dette ikke, så har de allierede deres begrundelse for at landsætte tropper i Nordnorge. Således skal det allierede ‘Finlandskorps’ omdannes til et ‘Skandinavienkorps’, der kan indsættes i Norge med kort varsel. De første reaktioner i det allierede krigsråd er dog tøvende. Det franske udspil mangler den moralske støtte, der lå i at hjælpe Finland mod den sovjetiske invasion – og man kan heller ikke længere påberåbe sig Folkeforbundets paragraf 16 om gennemmarchret til et medlemsland, der ønsker hjælp.
Samme hensyn forsinker tilsyneladende ikke planlægningen i Berlin. I dag udfærdiges nemlig et bilag til en operationsbefaling fra general Kaupisch, hvis styrker skal angribe og besætte Danmark under operation Weserübung. Heri lyder det: “Danskeren har siden 1864 ikke ført nogen krig, er altså krigsuvant. Den tyske soldat er ham i enhver henseende overlegen såvel i kampindstilling og gå-på-lyst som i uddannelse og bevæbning”. Alligevel gennemgår bilaget dog, hvordan eventuelle danske modforholdsregler skal gribes an, i det tilfælde at den danske regering er indstillet på krig. For Sjælland hedder det blandt andet, at stærke danske modangreb under landgangen kun er mulige fra København og Vordingborg. Ingen andre steder skal der på landgangstidspunktet regnes med betydelige modforanstaltninger fra dansk side. I Jylland skal en hurtig overrumpling sikre, at det danske grænsegendarmeri ikke sprænger de vigtigste grænseovergange, og de tyske tropper skal hurtigst muligt rykke nord på til Aalborg. Ved Lillebæltsbroen og Middelfart forventer man i værste fald stærke danske modangreb, og disse punkter skal derfor forsvares til det yderst af de landsatte tyske tropper.
Det danske Folketing vedtog i januar en erklæring om “at de midler, der rådes over, om fornødent skal anvendes for at hævde og værne rigets fred og uafhængighed”, men dette tager den tyske angrebsplan altså også højde for, selvom man fra tysk side håber på en fredelig besættelse. Det udfærdigede bilag viser desuden, at man i Berlin har ganske præcise oplysninger om de danske forsvarsmuligheder.
Kategorier:Optakt til besættelsen
9. APRIL LIVE 
Skriv en kommentar